På vej ud

Sådan flytter du familien til udlandet - Her får du overblik på alt, hvad du skal have styr på.

Flyt til udlandet guide

At flytte til udlandet er et spændende nyt kapitel, som kræver grundig planlægning og forberedelse. Her på siden finder du vores guide med al den information, du behøver, for at gøre overgangen så glat som mulig for dig og din familie.

Guide på borger.dk

Værd at vide, når du flytter til udlandet

Borger.dk svarer på en række spørgsmål om netop din situation, så du kan få en guide, der passer præcis til dig og din familie.

Her har du overblikket over alt, du kan finde svar på:

Når du og din familie planlægger at flytte til udlandet, er der flere vigtige ting at tage højde for for at sikre en glat overgang.

Du skal anmelde din flytning til det offentlige og have styr på din digitale postkasse og MitID, så du fortsat kan tilgå offentlige tjenester online fra udlandet. Samtidig skal du afmelde dig i det danske folkeregister (CPR).

Kontakt skattemyndighederne for at forstå, hvordan din flytning og din bolig påvirker din skattepligt, og hvad du skal gøre for at overholde skattelovgivningen både i Danmark og i det nye land. Det er også vigtigt, at du får styr på arbejds- og opholdtilladelse i det land, du flytter til.

Offentlige ydelser som børnepenge, dagpenge, folkepension, SU, barselsdagpenge og sygedagpenge skal du undersøge, om er muligt fortsat at modtage, når du flytter til udlandet.

Undersøg bankforhold i dit nye land, herunder muligheden for at opretholde en dansk bankkonto. Forsikringer skal også tages op til revision; sørg for, at du har passende dækning for alt fra ejendele til bil og sundhed.

Få tjek på, hvordan du og din familie får adgang til lægehjælp i det nye land, og hvordan sygeforsikringen fungerer der. Hvis du har et kørekort, skal du undersøge, om du skal have udstedt et internationalt kørekort. Desuden skal du huske at få styr på dit pas.

Husk at gennemgå og eventuelt opsige dine abonnementer på ting som mobil, internet og streamingtjenester.

For børnefamilier er pasning og skolegang også vigtigt at få styr på: undersøg mulighederne for børnepasning samt lokale eller internationale skoler, der passer til dine børns behov. Vi anbefaler, at dit barn følger online danskundervisning, mens I bor i udlandet, så han/hun er på alderssvarende niveau med børn, der går i skole i Danmark.

Ønsker I at flytte jeres kæledyr med, så sørg for at overholde alle regler for ind- og udrejse for kæledyr, herunder krav om vaccinationer og eventuel karantæne.

Og så anbefaler vi, at du tilmelder dig Danskerlisten i app’en Rejseklar for at modtage vigtige informationer fra danske konsulater eller ambassader i udlandet. Du bør også sikre din stemmeret ved at være skrevet på folkevalgslisten, så du kan stemme til danske valg fra udlandet.

Her finder du den fulde guide på borger.dk, som du kan tilpasse efter netop din situation.

Jeg tror, at vi gør vores børn en tjeneste, når de engang skal tilbage til Danmark. Vi vil måske endda sige, at hvis ikke man tager dansk, når man er i udlandet som barn, så er det endnu sværere at skulle tilbage i det danske uddannelsessystem.

Amparo Gomez Cortina, mor til elev

Når man vælger at flytte til udlandet er det et kæmpe eventyr. Men det er vigtig at forberede sig på den store omvæltning, det giver for alle i familien.

Få masser af fordele som medlem

Som medlem af Danes Worldwide støtter du vores politiske arbejde for dine interesser som global dansker

Medlemsfordele

  • Gratis juridisk rådgivning og vidensbank
  • Rabat på bl.a. online danskundervisning, sommerskole og sagsbehandling
  • Eksklusive arrangementer og webinarer
  • Lokalt netværk med andre danskere i dit område
  • Kun 70,- pr. mdr. for hele familien