/

Infomøde: Sommerskolen 2025 – med særlig fokus på Tilbage til Danmark og konfirmationsholdet

Sprogskole, undervisning om dansk kultur, sjove og kreative aktiviteter – og stedet, hvor livslange venskaber begynder. Vær med, når vi holder online infomøde om Sommerskolen 2025, og hør mere om sommerens sjoveste oplevelse for de 10-17-årige.

Kunne dine børn have glæde af et 17 dages intensivt sprogskoleophold i Danmark med 75 timers undervisning om det danske sprog og dansk kultur? Og vil du gerne give dem muligheden for at indgå venskaber for livet?

Udover vores intensive danskundervisning tilbyder vi to helt særlige hold på Sommerskolen, der kombinerer dansk kultur og hygge sammen med jævnaldrende udlandsdanske børn. Til dette infomøde kan du høre mere om ’Tilbage til Danmark’ og konfirmationsholdet  

Tilbage-til-Danmark-holdet henvender sig til elever med planer om at vende tilbage til Danmark for at gå på efterskole, højskole, tage en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

For de 13-15-årige er der mulighed for at følge konfirmationsholdet, hvor undervisningen afsluttes med konfirmation i den smukke Brahetrolleborg Slotskirke, hvor familie og venner deltager.

Til dette infomøde vil leder af Sommerskolen, Jan Ladefoged Mikkelsen, fortælle mere om hverdagen, når man går Sommerskolen, samt det faglige indhold på ’Tilbage til Danmark’ eller konfirmationsholdet. Der vil samtidig være mulighed for at stille eventuelle spørgsmål, inden I tilmelder jer.

Det samlede oplæg tager ca. en halv time, og bagefter vil der være god tid til at stille spørgsmål.

Du kan møde

Jan Ladefoged Mikkelsen, leder af Sommerskolen

Tilmelding

Familie-sommerskolen julefest 2022_05

Verdens bedste sommer med dansk sprog og kultur

Sprogskole, undervisning om dansk kultur, sjove og kreative aktiviteter – og stedet, hvor livslange venskaber begynder.

Tag med på vores sommerskoler for børn og unge mellem 10-17 år eller Familie-Sommerskolen for forældre og bedsteforældre med børn mellem 6-13 år.

Læs om Den Danske Sommerskole

Andre arrangementer om Sommerskolen