/

Bevar dit danske statsborgerskab

Er dit barn født i udlandet, så anbefaler vi, at I søger om bevarelse af dansk statsborgerskab, inden barnet fylder 22 år. Til dette webinar gennemgår vi regler, ansøgningsproces og svarer på spørgsmål.

Hvis man er født i udlandet, kan man risikere at miste sit statsborgerskab, når man fylder 22 år, hvis ikke man har ”opholdt sig i Danmark under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark.” Danes Worldwide anbefaler, at alle danske børn født i udlandet søger om bevarelse af det danske statsborgerskab, når de fylder 21 år.

Til webinaret vil vores jurist fortælle om de grundlæggende betingelser for bevarelse af dansk statsborgerskab og de praktiske foranstaltninger ved ansøgningsprocessen.

Program

  • Hvad er bevarelse af dansk statsborgerskab, og er det relevant for dig/dine børn?
  • Betingelserne for at kunne bevare det danske statsborgerskab
  • EU-domstolens afgørelse fra 2019, kendt som Tjebbes-dommen, og hvorfor den har betydning for danske bevarelsessager
  • Tidsfrister og indgivelse af ansøgning

Efter et fælles oplæg vil der være mulighed for at stille spørgsmål. Oplægget holdes på dansk, men du kan også stille spørgsmål på engelsk.

Du kan møde

Lisbeth Kjersgaard, jurist i Danes Worldwide

Tilmelding

Andre arrangementer, som kunne interessere dig