Bliv bedre til dansk
Dansk for øvede er for dig, som allerede kan noget dansk, men gerne vil blive bedre både mundtligt og skriftligt. Du lærer samtidig om det danske samfund, kultur og historie.
Det er et rigtig godt kursus, og meget sjovt! Og Julie er fantastisk.
Mød vores elever
Her kan du møde Bart, som har været elev på både Basisdansk B1 og Videre med dansk B2.
Hvordan foregår undervisningen?
På vores onlinekurser kan undervisningen følges, når det passer dig. Det betyder, at du logger dig på undervisningsportalen, når du vil, og arbejder selvstændigt med opgaverne.
Hver uge kommer der et nyt opgavesæt, der hver tager ca. 90-120 minutter at løse.
Som elev har du desuden hver uge mulighed for at aflevere enten en skriftlig eller en mundtlig opgave, som du vil modtage personlig feedback på.
Basisdansk B1
- få styr på den basale danske grammatik
- læse tekster på mellemniveau, der giver dig en introduktion til dele af det danske samfund samt dansk kultur og historie
- se videoer, hvor du hører autentisk dansk
- forbedre dig skriftligt
- øve din udtale
- udvide dit ordforråd, så du lettere kan udtrykke dig præcist i samtaler og på skrift i din hverdag.
Videre med dansk B2
- fordybe dig i detaljerne i dansk grammatik
- læse længere tekster, der gør dig i stand til at forstå centrale problemstillinger i det danske samfund og den danske kultur
- se videoer, hvor du hører autentisk dansk, som det tales i dagens Danmark
- udvide dit ordforråd, så du lettere kan udtrykke dig om komplekse emner
- forbedre dine skriftlige færdigheder.
Certifikat
Har man deltaget aktivt i alle kursets perioder, får man et deltagerbevis. Beviset attesterer, at man har deltaget i et danskkursus på B1 eller B2-niveau hos Danes Worldwide.
Hvornår starter kurset?
Vi starter 4 gange om året. Det gør det muligt for dig at begynde på kurset, når det passer ind i din kalender. Vi begynder alle perioder hver 10. uge, så det er altid muligt at hoppe på det forløb, du er nået til – eller at holde en pause, hvis du ønsker det.
Basisdansk B1 består af fire perioder. Hver periode varer 10 uger. Der starter nye hold på alle fire perioder hver 10. uge. Videre med dansk B2 er et intensivt forløb, der består af én periode på 10 uger, og det ligger i naturlig forlængelse af Basisdansk B1‘s fjerde periode.
Du kan starte på begge forløb fire gange om året.
I skoleåret 2024/25 starter perioderne på disse datoer:
- Mandag den 2. september 2024
- Mandag den 11. november 2024
- Mandag den 27. januar 2025
- Mandag den 7. april 2025
CEFR-niveauer
Vores undervisning svarer til niveauerne for CEFR (Common European Framework of Reference for Languages).
Begynderdansk A1
På Begynderdansk A1 lærer du ord og sætninger, som gør dig i stand til at kommunikere om nære ting på dansk. Du lærer fx at præsentere dig selv og fortælle om din familie og din hverdag. Du lærer også tal, ugedage, klokken og farverne.
Fra 10 år.
Begynderdansk A2
På Begynderdansk A2 lærer du at beskrive dine meninger og følelser og at kunne tale om fx sundhed, geografi og klima.
Desuden lærer du at give din holdning til kende om musik, TV og bøger.
Fra 10 år.
Dansk for øvede B1
På B1 (Basisdansk) arbejder vi fokuseret med at udvide dit ordforråd og gøre dit sprog mere grammatisk korrekt. Du lærer at udtrykke din mening om aktuelle emner som miljø, skole og uddannelse samt livsstil. Hver uge får du også mulighed for at træne din udtale og skrive kortere tekster om et kendt emne.
Fra 13 år
Dansk for øvede B2
På B2 (Videre med dansk) arbejder vi mere med de detaljer i grammatikken, der løfter dit danske sprog til et højere niveau. Vi skal også læse lidt længere artikler og se videoer om dansk politik, kultur og samfundsforhold. På den måde får du udvidet dit ordforråd, så du kan udtrykke dig mere nuanceret både skriftligt og mundtligt.
Fra 15 år
Hvad koster det?
Fra 1. juni 2024 | Medlem | Ikke-medlem |
Basisdansk B1 eller Videre med dansk B2 (1 periode, 10 uger) | DKK 2.050 | Ikke muligt |
Basisdansk B1 (hele kurset, 4 x 10 uger) | DKK 6.700 | DKK 8.500 |
Basisdansk B1 – Søskenderabat (hele kurset, 4 x 10 uger) | DKK 6.175 | Ikke muligt |
Basisdansk B1 (Periode 1 og 2, 2 x 10 uger) | DKK 3.800 | DKK 5400 |
Basisdansk B1 (Periode 3 og 4, 2 x 10 uger) | DKK 3.000 | Ikke muligt |
Medlemmer af Danes Worldwide får betydelig rabat. Læs mere om medlemskab her.
Sådan får du mest ud af undervisningen
- Du er motiveret og indstillet på at løse opgaverne
- Vi anbefaler, at du ikke løser alle opgaver i et opgavesæt på samme dag, men at du logger ind mindst to gange om ugen. Det er effektivt at gå tilbage i opgaverne og gentage nogle af øvelserne, inden du går videre
- Det er en stor fordel, hvis du har mulighed for at træne mundtligt dansk fx med et familiemedlem eller en kollega, mens du er i gang med at tage kurset
Forudsætninger for at kunne følge kurset
- Alle instruktioner til opgaverne er på dansk. Derfor skal du kunne dansk på et niveau, så du kan læse og forstå instruktionerne, eller du skal have adgang til en, der kan hjælpe med det
- Du er vant til at navigere online, så du kan finde rundt i vores online portal ABC Danes
- Du har adgang til computer eller tablet samt en stabil internetforbindelse, så du kan følge undervisningen og aflevere opgaver
Anbefalede enheder
Computere:
PC, Windows 10 eller derover Mac, Apple OS X
Tablets:
iPad, iPad Mini og iPad Pro
Vi anbefaler ikke:
- iPhones
Selvom de kan anvendes (ligesom iPads) anbefaler ikke brug heraf pga. den meget lille skærmstørrelse. - Android, Windows og Kindle mobile enheder.
Vi kan ikke garantere fuld funktionalitet på disse enheder, men du kan prøve vores gratis demoer hvis du vil se om din Android/Windows/Kindle mobile enhed understøtter vores produkter.
Desuden anbefaler vi som minimum en skærmstørrelse på 7,9” (20×13,4 cm).
Browsere og software
For at følge undervisningen kræves en opdateret version af Chrome, Firefox eller Safari. Vi kan ikke garantere fuld funktionalitet på Internet Explorer, Microsoft Edge, Opera eller nogen anden browser (mobil eller desktop), der ikke er nævnt her.
Vi anbefaler ikke brug af Canvas app, da alle vores produkter skal tilgås via en browser.
Mikrofon og kamera og tastatur
Alle vores produkter forudsætter brug af mikrofon og kamera til afleveringsopgaver og/eller stemmesynkronisering.
De fleste mikrofoner er tilstrækkelige, eksterne eller indbyggede. Mobilkameraer kan bruges til at optage og uploade hvis et webcam ikke findes på den enhed man normalt tilgår undervisningen med.
Tastatur
Vi anbefaler, at du/I anvender et tastatur med dansk layout, der har de indbyggede Ææ , Øø og Åå knapper.
Hvis ikke et tastatur med dansk layout kan fremskaffes, er der følgende muligheder:
- 1. Hvis en mobil enhed (mobiltelefoner, tablets) anvendes kan man skifte tastaturet til dansk. Det danske tastatur skal mulighed downloades og installeres før dette er en mulighed.
- 2. På PC/Mac kan et skærmkeyboard anvendes (hvor man trykker på æ, ø eller å med musen).
- 3. I stedet for æ, ø og å godtager vi også brugen af ae, oe og aa som erstatninger. Vi anbefaler dog ikke denne tilgang da en væsentlig læringsværdi går tabt heri.
Geoblokring
Det kan være nødvendigt at bruge en VPN forbindelse for at kunne tilgå undervisningsmaterialet pga. geoblokering.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os
- Udviklingsansvarlig lærer – Dansk for begyndere og øvede
Lene B. Ditlevsen
- Email: lene@danes.dk
- Telefon: (+45) 3529 4125